Apparatur
Carsten Odgaard


Politiken
Trine Ross


Paspertout
Jonas Elgaard Pedersen

Mermaid Lounge
(pŒ engelsk)


Catalogue Text
Jutta Koether
(pŒ engelsk)


Catalogue Text 1999
Per Hovdenakk
(pŒ engelsk)

Catalogue Text 2000
Lars Schwander
(pŒ engelsk)


 

På Wabi-Sabitur i København
Kunstner og musiker Knud Odde har blik for det oversete


Wabi-Sabi lyder umiddelbart som babysprog for den grønne smagsforstærker, wasabi, som ledsager sushi verden over. I stedet er det en æstetisk overbevisning og livsstil med udspring det 9. og 10. århundredes Kina, som i 1500-tallets Japan blev fortættet til en egentlig livsæstetik.

Knud Odde har en fortid i det tidligere punkband, Sort Sol, men har de seneste år koncentreret sig om sin parallelle karriere som kunstner. En af hans store passioner er litteratur, så det er ikke helt overraskende, at han faldt over Wabi-Sabi under læsning om det japanske theritual.

Mere mærkværdigt er det faktisk, at Wabi-Sabi ikke er mere almindelig kendt, for både de æstetiske, moralske og filosofiske aspekter findes overalt omkring os.

Alligevel er det temmelig vanskeligt af forklare Wabi-Sabi – selv for en japaner. Måske man kommer længst med et forklaringsforsøg, ved at sætte Wabi-Sabi i modsætning til mere modernistiske idealer.

Wabi-Sabi er skønheden i det, der ikke er perfekt, i det midlertidige, ufuldstændige og ydmyge. Hvor den vestlige modernisme hylder det logiske, absolutte og massefremstillede, retter Wabi-Sabi æstetiksensoren mod det intuitive, relative og unikaet.

Og hvor modernismen ønkser kontrol over naturen, menneskeskabte materialer og stræber mod et ideal af perfekt materialitet, mener en Wabi-Sabiist ikke, at man kan eller bør styre naturen, ligesom han eller hun vil foretrække naturmaterialer, samtidig med, at idealet her er perfekt immatrialitet. Lyder det stadig uforståeligt? Så kom med på Wabi-Sabitur med Knud Odde, der udpeger oplagte Wabi-Sabisteder i København!

Spillestedet Stengade 30
" Det ser sgu, flot ud! Charmerende og lidt usædvanlig, synes jeg man kan kalde facaden. Det, der gør Stengade 30 til et udtryk for Wabi-Sabi, er den alternative gør-det-selv-scene, punkens tre akkorder som kontrast til tidens forfinede lagkagemusik, der var og er så storslået og så ulidelig. Punk er en blandig af amatørisme, mod og naiv frækhed til at gøre tingene på sin måde. Det er en regression til rockmusikkens udspring, væk fra studiemusikken med 46 spor til en low-fi, rå energi. Punk er vores lokale udgave af Wabi-Sabi ".

" Men Wabi-Sabi er selvfølgelig ikke noget nyt. I vores egen kulturkreds finder man for eksempel også Wabi-Sabi i Boudelaires og Poes dyrkelse af forfald og kunstnerisk pirrende ruiner "


Asian Video, Nørrebrogade, overfor Assistens Kirkegård
" Jeg synes generelt, at mange af de eksotiske butikker har gjort Nørrebrogade til den flotteste gade at køre igennem og glo på. Før var den faktisk lidt kedelig. Sådan en facade her minder om noget man måske har set på en rejse, for den type skilte lavede man kun i Danmark til en gang i 50,erne. Den er skæg og munter med Mickey Mouse og vildt smuk med de arabiske bogstaver ".

" Wabi-Sabi er på sin vis nostalgisk. Og i direkte modsætning til byens udvikling, der går i retning af, at der skal rydes op og alt hvad der ikke ser godt ud skal væk. I dag har selv BZ,erne svært ved at finde et forladt hus ".


Privat vindue i Lundtoftegade:
" Jeg troede faktisk, at også den sorte kat, der viser sig at være mekanisk, var en rigtig levende kat. Den ligger der i vindueskarmen og er så dekorativ – uden selv at vide det. Selvom det er et beboet rum er det en smuk, original og usædvanlig udsmykning af vinduet. Det tiltaler mig med den store plante, de snoede grene og rødders oranmentik. Det giver mig et æstetisk løft når jeg går forbi ".

" Det, der gør Wabi-Sabi så uundværligt og vigtigt er, at Wabi-Sabi giver lidt plads, giver rum til en poetisk meditation over altings forgængelighed. For alting forfalder og forsvinder ".


Vandrutchebanen bag Bellahøj Bad:
" Det er ligesom at komme til Bulgarien det her! Der er lidt verdensudstillingen i Bruxelles i 50,erne over de futuristiske funkting. Havde badet ligget mere offentligt, kunne en istandsættelse være en manifestation der gav point, men fordi vandrutchebanen ligger gemt her omme, får den lov til at forfalde. Men det er jo godt for os, som er på Wabi-Sabitur! Det er som et drømmeland her, en fremtid der allerede er lidt forfalden: uret er gået i stå og vegetationen tager over. Det er vildt absurd ".

" Klar Wabi-Sabi er, efter min mening, også projektet Windbags som simpelthen består af fotografier af plastikposer fanget i træernes grene. Har man først opdaget Windbags, ser man aldrig på en pose i et træ på samme måde igen. Det bliver en æstetisk oplevelse, en genkendelse – og man får lyst til straks at ringe til nogen for at fortælle alt om posen i træet. Wabi-Sabi er at holde fest for de mindre smukke ting – som den franske poet Reverdy næsten udtrykte det ".


To bænke, formegentlig opført af Dragørs Fremme
(nærmest identisk med Wilhelm Wieder) i 1937-38, Wiedersvej, Dragør.:

" Her er vi højt oppe på Wabi-Sabi-geigertælleren! Bænkene kunne i principet være udført af en Wabi-Sabi-kunstner i Japan i 1500-tallet. Træ og fundne strandsten er mørtlet sammen i en enkel, rustik og tumpet Wabi-Sabi-charme. Og så falder bænkene godt ind i omgivelserne. De er barokke, skæve, håndgjorte og helt perfekt asymmetriske. De er ikke pompøse og har bestemt hverken været dyre eller svære at lave ".



Wabi-Sabi litteratur:
Leonard Koren: ,Wabi-Sabi for Artist, Designers, Poets & Philosophers,.
Junichiró Tanizaki: ,In Praise of Shadows,.
Gaston Backelard: ,Lysets Flamme,.

Politiken Torsdag 18. september 2003.  
Tekst: Trine Ross.  Fotos: Pelle Rink